Now Is The Time

Now is the time er titlen på et kendt be-bop nummer en blues, der er indspillet i hundredvis af versioner. Jazz er kunstarten, der er indbegrebet af improvisation – og navnet er en hilsen til Kenneths mange år som musiker. Men vi har også valgt dette navn til vores firma, fordi det udtrykker en central tænkning, som har betydning for den måde, vi arbejder på. Kvaliteten af den daglige dialog mellem mennesker handler om karakteren af tilstedeværelse og respons. Det er mikrofundamentet, hvor mening og identitet skabes, og det sker her og nu i hverdagen, når mennesker interagerer.

Den enkleste, simpleste og vigtigste improviserede handling, der foregår mellem mennesker, er samtalen. Kvaliteten er i høj grad betinget af at slippe kontrollen med, hvad der skal opstå i samtalen.Now is the time”   handler om at sige ja til det, der lige nu faktisk sker. Ikke at få det ”rigtige og perfekte” til at ske, men sætte pris på usikkerhed, løse ender, dilemmaer, paradokser, kritiske spørgsmål og undren.

Mening skabes mellem mennesker, vi er ikke eneansvarlige for, hvordan vores liv og arbejdsliv udvikler sig. I vores arbejde inviterer vi til at dele erfaringer, og arbejder for at udvide grænserne for, hvad der kan siges åbent og i tillid til at ens intentioner bliver forstået.

Forfatter Mathilde Walter Clark

”Alle sprog kan miste deres uskyld, få nye merbetydninger, stivne og blive blinde. Heldig, at vi også har det poetiske sprog, musikken, litteraturen, kunsten. Til at ruske op i sagerne, til at få os til at se på nye måder. Udviske gamle grænser, skabe nye forbindelser…….Måske kan kagen skæres på mere end en måde. Udtrykke sig i et andet sprog. Eller går vejen til blues kun gennem bomuldsmarkerne?”

Uddrag fra klumme Information 4.marts 2017