Innovation og kreativitet er afgørende for virksomheders fremtid og for udvikling af bæredygtig velfærd. Improvisation understøtter evnen til at byde det uventede velkomment og finde det kreative potentiale i det ikke planlagte. Vi faciliterer perspektivbytte og fælles søgen efter meningsfulde modsætninger og kreative dilemmaer.
Innovation er en måde at drive virksomhed på, hvor forbedringer og nytænkning ikke er noget vi tager os tid til engang i mellem – det er den måde vi arbejder på.
Now Is The Time har de sidste 15 år hjulpet virksomheder, organisationer og store projekter med at udvikle:
• En kultur der skaber løbende innovation
• En ledelsesstil der fremelsker nytænkning
• En samarbejdskultur der skaber innovation på tværs af fagdiscipliner
Ring gerne for høre om vores erfaringer.
Rane Willerslev, professor i social antropologi, direktør for Nationalmuseet.
“Fremsynede erhvervsledere har taget bestik af den globale vejrudsigt og fattet, at sigtbarheden er uhyre begrænset….En helt ny verdensorden truer …eller lokker……….
I fremtiden bliver der i højere grad end nogensinde brug for folk, der tør tænker vildt og som forstår at fejle produktivt.”
Fra bogen “Tænk vildt” En peptalk for en mere nysgerrig tidsånd, 2017
Niels Ulrik Haxthausen Vice President, NNE Pharma
“Mange tak Kenneth. Det var en stor oplevelse i dag. Det var utroligt hvordan du på ret kort tid fik os 35 ingeniører til at bevæge os rundt i ”sensing” og ”presencing” (ref. til O.
Scharmers U-teori), tilsyneladende uden mål og med og med få og enkle midler.
Og så til sidst, som resultat heraf, i skriveøvelsen skød vi som en raket op og ud, og så blev det meget klart hvad der var vigtigt og vejen frem. Vi tror tit at vi ikke har tid til at komme til den slags realisationer, men du har vist, at det ikke tager tid – det tager noget andet. Mange tak.”
Loa Brix Kommunikationschef Gate 21
“Kenneth er en fantastisk dygtig faciltiator, der forstår at gribe stemningen i en gruppe, engagere og udfordre alle deltagere og styre processen i mål. Kenneth brænder for at få mennesker til at samarbejde og skabe nyt på tværs af brancher, siloer og verdenssyn, og han beviser gang på gang at det faktisk kan lade sig gøre. Kenneths arbejde er altid kendetegnet ved et særligt touch, der overrasker målgruppen. Som når han får 370 politikere, beslutningstagere og fagfolk til at synge kinesisk morgensang, eller udsætter 200 konferencedeltagere fra byggebranchen for en operasanger i en kran.”