Kompleksitet

En fortælling om mødet mellem kompleksitet og teaterimprovisation

v/  Lone Thellesen
Det var på en konference i Sverige i 1997 jeg mødte  Patricia Shaw. Hun holdt oplæg om kompleksitet og i en pause spurgte hun mig, om jeg kendte de teaterfolk, som stod på deltagerlisten.  Det blev starten på et langt inspirerende samarbejde og venskab. Teorien om komplekse interaktive processer blev lanceret i slutningen af 1990èrne af professor Ralph Stacey, Patricia Shaw og Douglas Griffin  fra The Complexity & Management Centre (CMC) ved University of Hertfordshire, England.

Samarbejdet mellem Dacapo Teatret og CMS udviklede sig hurtigt –  til stor gensidig inspiration.  I  år 2000 realiserede jeg en drøm om at skabe et møde mellem kompleksitetstænkningen og teaterimprovisation. Det fandt sted på et seminar på Fyn med Patricia Shaw,  hjerneforsker Kjeld Fredens og dramatiker og instruktør Keith Johnstone, en af hovedarkitekterne bag teaterimprovisation.

I seminaret deltog kunder, samarbejdspartnere, konsulenter og skuespillere. Vi udforskede sammenhængen mellem improvisation (Keith Johnstone), kompleksitet (Patricia Shaw) og kreativitet (Kjeld Fredens).

Om formiddagen arbejdede Johnstone med samtlige 50 deltagere, hvor han lavede helt praktisk improvisationsarbejde, hvor deltagerne skiftevis var deltagere og tilskuere. Om eftermiddagen var der livlig dialog og sidst på seminaret var konklusionen, at relationer og det at agere nu og her  i relationer var et fælles træk. Dette samarbejde er beskrevet i bogen Changing conversations in organisations – A complexity approach to change, der bl.a. sætter fokus på den daglige dialogs betydning for forandringer (Shaw, 2002).

Hvordan opleves virkelig forandringer
Teaterimprovisation og kompleksitet var et godt match og  samarbejdet mellem CMC og Dacapo fortsatte i mange år efter seminaret. Vi koblede gennemprøvede teatermetoder med udforskende dialogprocesser for at hjælpe folk i organisationer med at værdsætte mange perspektiver og forskellige historier om erfaringer fra hverdagen. Formålet var at hjælpe grupper af ansatte og ledere med virkelige møder, hvor kvaliteten af dialogen kunne åbne for ny mening og andre handlinger – også kaldet forandringer.

Engagerede deltagere kunne flytte på deres antagelser om eksisterende konflikter, tilbagevendende mønstre og tilsyneladende uforenelige intentioner. Det gav øjeblikke kendetegnet ved særlig intensitet i samværet, som ofte blev kimen til noget nyt.

Disse øjeblikke huskes, fordi de samtidig er kim til en forandring af de relationer, vi indgår i, og et ændret billede af os selv. Når sådan noget lykkes, er det starten på virkelige forandringer, der kan mærkes – også når dagen er omme, og hverdagen indfinder sig.

Bliv noget længere ved det ukomfortable
Når hverdagens reelle erfaringer tages alvorligt, kan alle mærke, at der sker noget vigtigt. Det opleves ofte som, at “noget er ude af kontrol”. Det opleves både meget spændende, vigtigt og meget risikabelt. Som konsulent i den slags væsentlige situationer handler det om at opfordre til, at man kommer med åbne og relevante spørgsmål og ikke på forhånd forsøger at definere retningen og svarene. Det lægger op til, at alle kan engagere sig i at definere, hvad det, der foregår lige nu, handler om, efterhånden som forskellige perspektiver kommer frem. Pointen er at turde blive noget længere i det ukomfortable, ikke låse processen for hurtigt med faste formuleringer og konklusioner. Så kan noget nyt opstå, og noget uventet kan måske udvikle sig.
Det er disse processer, professor Ralph Stacey har i tankerne, når han i Ledelse i dag (2015) siger, at ledere skal kunne improvisere og møde det, der sker:
“Vi har brug for ledere, der kan guide og inspirere folk … i forhold til de omstændigheder, de står i nu og her. Jo mere kompleks verden bliver, jo mere skal ledere kunne denne form for improvisation og løbende tilpasning til uforudsete problemstillinger”. Ralph Stacey har sammen med Patricia Shaw redigeret bogen Experiencing Risk, Spontaneity and Improvisation in Organisational Change (Shaw & Stacey, 2005).

Læs mere om kompleksitet og improvisation her